
Brug en højtuddannets viden til at understøtte og fastholde vækst i jeres virksomhed!
VidenPilotordningen er udvidet i 2013:
Virksomheder med vækstambitioner kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet til at udføre en konkret udviklingsopgave, som er en del af virksomhedens udviklingsstrategi. Mange undersøgelser viser, at virksomheder, der gør brug af videnmedarbejderes viden, har en større vækst, en bedre bundlinie og er bedre til at produktudvikle og imødekomme strategiske udfordringer.
Sæt vækst og innovation på sporet med et 12 måneders projektforløb
Videnpiloten indgår i virksomhedens udviklingsprojekter i 12 måneder. Fokus er på virksomhedens udviklingsstrategier og kan f.eks. indeholde et eller flere af følgende emner:
- Udvikling og forbedring af produkter
- Hjemføring og implementering af nye teknologier
- Udvikling af markedsføringsstrategier og opdyrkning af nye markeder
- Strategi- og personaleudvikling
- Optimering af produktionsprocesser, forbedring og planlægning af arbejdsgange samt organisationsudvikling
Målgruppe
Den primære målgruppe er virksomheder med vækstpotentiale og gerne med 2 til 100 fuldtidsansatte. Virksomheden må ikke i forvejen have en ansat med samme uddannelse som den videnmedarbejder, der ønskes ansat.
Økonomi
Økonomien i ordningen er i form af et tilskud på kr. 12.500 pr. måned i 12 måneder. Virksomheden betaler differencen op til den aftalte løn. Virksomheden indsender et regnskab / timeregistreringer gennem hele forløbet som dokumentation for løsning af udviklingsopgaven.
Igang med VidenPilot – info og vejledning


